En langsigtet investering

Vi investerer i ejendomme for at sprede investeringsrisikoen og for at sikre stabile afkast over tid. Vores danske ejendomme er opført med henblik på langsigtet ejerskab, og vi prioriterer at bygge ejendomme af høj kvalitet, med lave driftsudgifter og det bedst mulige energimærke efter lavenergiklassen. I alle vores ejendomme, som er opført efter 2020, har vi stillet krav om, at de som minimum er certificeret med DGNB Guld.

Investeringer i ejendomme er med til at sikre en god risikospredning i vores portefølje, da risikoen er forholdsvis lav og afkastet forholdsvis stabilt. Vi har i dag flere end 1.500 lejeboliger og har investeret 3,7 mia. kr. i danske ejendomme, ud af en samlet ejendomsportefølje på 7,5 mia. kr. Det svarer til en andel på 47 %.

Vi bygger fortrinsvis i de større byer i Danmark, hvor efterspørgslen på lejeboliger er stor, og vi har i dag lejeboliger i København, Aarhus og Aalborg.

Vi går efter DGNB Guld

En DGNB-certificering gives på baggrund af en helhedsvurdering af et byggeri, med afsæt i bæredygtighedskarakteristika ud fra sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. Alle vores nye danske ejendomme præcertificeres med DGNB Guld, så vi sikrer, at de lever op til vores målsætninger.

Vi har siden 2020 forpligtet os til kun at opføre danske ejendomme, der certificeres med DGNB Guld. Derfor er det også fastlagt i kontaktvilkårene med vores entreprenører, at vores ejendomme skal leve op til DGNB Guld-kriterierne ved aflevering.

Vi ser i øjeblikket på muligheden for at tilkoble tillægscertificeringen DGNB Hjerte i kontraktvilkårene med entreprenørerne. DGNB Hjerte har fokus på sundhed og trivsel for beboerne i ejendommene, og er dermed i tråd med vores værdier, når vi bygger.

Indtil videre har vi opnået fire DGNB Guld-certificerede ejendomme – Bakkehusene, Bækkelundshusene, Skovhusene Nord og Bindesbøllhusene, som alle ligger i Risskov.

Hertil er vores ejendom Stigsborg Have i Nørresundby i Aalborg præcertificeret med DGNB Guld, og vi har fastlagt i kontraktvilkårene for Alléhusene, der er under udvikling i Risskov, at ejendommen skal leve op til DGNB Guld-kriterierne og præcertificeres.

82 procent i tråd med EU-taksonomien

Taksonomiforordningen er et element i Europa-Kommissionens overordnede strategi for bæredygtig finansiering. EU-reguleringen af bæredygtig finansiering spiller en nøglerolle i ambitionen om at nå målsætningerne fremsat i European Green Deal, som er Kommissionens overordnede målsætning om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050 og reducere drivhusgasemissioner med 55 % i 2030 i forhold til 1990.

Derfor har vi fået eksterne rådgivere til at vurdere de sociale minimumsgarantier og screene vores danske ejendomme op imod EU-taksonomien, for at finde ud af, om ejendommene lever op til taksonomiforordningens krav, for at kunne kvalificeres som en investering, der er miljømæssigt bæredygtig. Konklusionen er, at 100 % af omsætningen fra vores danske ejendomsportefølje i 2023 var i overensstemmelse med taksonomiforordningens art. 3.

Sådan skriver du dig op til en bolig

 

Hvis du er interesseret i at leje en af vores boliger, kan du enten skrive dig på venteliste eller oprette en søgeagent.

 

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.