Kollektiv ægtefælle-/samleverpension

Hvis du efterlader ægtefælle eller registreret partner, vil hun eller han få udbetalt en livsvarig ægtefællepension fra din LærerPension, hvis I blev gift, før du fyldte 67 år, og har været gift i mindst tre måneder før din død. Disse krav gælder dog ikke, hvis døden skyldes en ulykke eller en akut infektionssygdom. 

Pension til samlever
Er du ikke gift, men efterlader en samlever, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at din samlever kan få samleverpensionen. 

En samlever er enten en person:

  • som du på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen med på en fælles bopæl eller tidligere har haft fælles bopæl med, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig og
  • I venter, har eller har haft et barn sammen. 

eller

  • som du kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med, og
  • som du senest tre måneder før dødsfaldet og inden, du er fyldt 67 år, har oprettet testamente til fordel for, som svarer mindst til den tvangsarv, en ægtefælle ville få (ifølge loven), og
  • som du har haft fælles bopæl med i de sidste to år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig. I skal have etableret den fælles bopæl, før du er fyldt 67 år.  

Lever din samlever ikke op til betingelserne for at få ægtefælle-/samleverpension, kan der være mulighed for at få udbetaling fra sum efter ugifte, forudsat at du har den i din ordning.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.